Livredder og Water safety
Vores livreddere og bådtjeneste opererer året rundt i al slags vejr. Livredderne er specialtrænede i overfladeredning på åbent vand og har mindst vores egen Medic-uddannelse i førstehjælp. Alle livreddere er beredskabsfagligt uddannede, hvilket gør dem i stand til at arbejde selvstændigt eller som en del af vores samarittertjeneste. Vores livreddere kan suppleres med både eller rescueboards til alle former for vandsport, uanset om det foregår fra stranden eller mobilt ude på vandet. I vinterhalvåret er livreddere udstyret med tørdragter for at modstå kulden.
Forskellen mellem livreddere og bådberedskabet afhænger af arrangementet. Livreddere opererer primært omkring stranden eller tæt på kysten med rescueboards eller både for hurtigt at kunne redde folk op af vandet, typisk i forbindelse med svømning. Bådtjenesten dækker primært områder længere ude på vandet eller fungerer som standby-Water safety ved større events i havne og andre dybere vandområder.